Adgangskrav
Alle med en gymnasial uddannelse eller tilsvarende med engelsk på niveau B kan søge om optagelse på Tv- og Medietilrettelæggelse. Der kan i særlige tilfælde søges om dispensation, f.eks. hvis du har relevant erhvervserfaring.
AnsØgning
Opfylder du adgangskravene for at komme ind på uddannelsen, kan du blive udtaget til vores prøvedag. Udvælgelsen til prøvedagen sker på baggrund af karaktergennemsnit og relevant tidligere beskæftigelse.
Inden prøvedagen skal du sende os følgende:
- En udfyldt KOT ansøgning (Se nedenstående detaljer)
- En motiveret ansøgning der fortæller, hvorfor du søger ind på uddannelsen (max. en A4 side)
- En kort beskrivelse af 1-2 erfaringer/oplevelser, som har haft betydning for, hvem du er i dag (max. en A4 side)
- Et CV med angivelse af uddannelsesbaggrund, relevant tidligere beskæftigelse og relevant dokumentation kan eventuelt vedlægges (max. en A4 side)
Sørg for at der er CPR-nummer på alle ark, og angiv gerne om du har søgt tidligere, og om du var til optagelsesprøve.
KOT ansøgningen finder du i KOT hæftet eller på www.optagelse.dk.
- Optagelsesområdenavn: "TV- og Medietilrettelægger"
- Optagelsesområdenr.: 52030
Husk at medsende prioriteringsskema også selv om du kun søger denne uddannelse.
Du skal sende din ansøgning til:
Mediehøjskolen
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV.
Konvolutten mærkes: Ansøgning til BA i TV- og Medietilrettelæggelse.
AnsØgningsfrist
D. 15. marts kl. 12.00 skal vi senest modtage din ansøgning.
OptagelsesprØve
Et antal ansøgere indkaldt til optagelsesprøve på Mediehøjskolen, hvor de gennemgår forskellige korte opgaveforløb.
- Besked pr. mail om du skal til optagelsesprøve får du d. 15. april kl. 15.00.
- Optagelsesprøven finder sted på Mediehøjskolen d. 27-28 april.
Opgaverne har til formål at efterprøve ansøgerens kompetencer inden for bl.a. historiefortælling, formidlingsevne, kreativitet, analytiske evner og generel samfundsviden.
En personlig samtale indgår i prøven. Den skal afklare studieegnethed og afstemme forventningerne mellem ansøgeren og skolen.
Vi udvælger de bedst egnede ansøgere ud fra optagelsesprøven på Mediehøjskolen.
Formålet med optagelsesprøven er at give et så dækkende billede af ansøgerens faglige og sociale kompetencer som muligt.
Du får besked om du er optaget på Tv- og Medietilrettelæggelse senest d. 28. juni.
Hvordan forbereder du dig bedst pÅ optagelsesprØven
Der er ikke en specifik forberedelse, der giver mening i forhold til optagelsesprøven, men skrive- og fortællefærdigheder, samt kreativ åbenhed vil være en hjælp. Derudover er samfundsforståelse og engagement samt viden om traditionelle og nyere medier relevant.
Vi vægter også følgende personlige egenskaber:
- Er i stand til at engagere dig i overordnede samfundsforhold og nære menneskelige historier.
- Har et budskab på hjerte og analysere dig frem til, hvad en målgruppe interesserer sig for.
- Har disciplin til at kaste dig over en opgave, som andre har formuleret, og mod til at udfordre og gå imod strømmen, når det er nødvendigt.
- Har et ærligt og åbent menneskeligt sind med plads til forståelse for sig selv og andre.
MERIT
Overførsel af merit fra andre uddannelser til uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
>> Information om meritoverførsel (PDF)
Opdateret 05-02-2010
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk