Medieproduktion og Ledelse

MARIA KONRING OLESEN

Ensartet trykkvalitet hos Trykcentret

 

RESUMÉ

Denne rapport omhandler ensartning af offset‐tryksager hos brookervirksomheden Trykcentret. I dag oplever Trykcentret problemer med varierende trykkvalitet hos de trykkerier, de benytter. Derfor indeholder rapporten kvalitetskrav til kunder og leverandører, der skal bidrage til ensartet trykkvalitet hos Trykcentret.

 

>> Læs Ensartet trykkvalitet hos Trykcentret (PDF)

 

EMNEORD

ISO/kvalitetsoptimering

 

 

LINE ROTNE BESSMANN

Den Ideelle Briefing - hvordan forbedres den komplicerede kommunikation mellem reklamebureau og kunde, således at der skabes et succesfuldt resultat?

 

RESUME

Ved enhver kunde- og bureaurelation indgår briefingen, herunder brugen af briefskabeloner, som en betydelig del af samarbejdet. På adskillige reklamebureauer undergår briefskabelonerne løbende ændringer i en søgen efter den optimale brief. Denne søgen efter ’den ideelle briefing’ har jeg i denne opgave tilsluttet mig.

 

>> Læs Den Ideelle Briefing (PDF)

 

 

MARKO MATKOVIC

Workflowoptimering - fra input til pladefremstilling

 

RESUMÈ

Denne opgave omhandler emnet workflowoptimering i forhold til offset
trykkeriet, Rosendahls Fihl Jensen. I opgaven undersøges hvilke optimeringsmuligheder der kan foretages i forhold til virksomhedens workflow ved produktion af tryksager frem til pladefremstilling. På baggrund af analyser af primær empiri, herunder interviews med ledelsen, ansatte og kunder, samt teori har jeg udarbejdet en række optimeringsforslag.

 

EMNEORD

ISO/kvalitetsoptimering

 

>> Læs Workflowoptimering (PDF)

 

 

Jesper Vedel Hvid og Michael Lindahl

Punktbredningens indflydelse på farvernes reproduktion
- En undersøgelse af optisk og mekanisk punktbrednings indflydelse på forskellige farvenuancer.

 

RESUMÉ

Denne artikel undersøger forholdet mellem punktbredning og farveafvigelse. Med udgangspunkt i udvalgte farvenuancer hæves og sænkes punktbredningen indenfor ISO 12647-2’s variationstolerancer, og de modsvarende ∆Eab udregnes.

 

Der findes et lineært forhold mellem ændring i punktbredning og ændring i ∆Eab, og det noteres at holder man sig indenfor ISO 12647-2’s variationstolerancer for punktbredning, overstiger man ikke anbefalingerne for ∆Eab-tolerancer. Det viser sig at de mørke farver og gråtoner har det største udsving i ∆Eab mens hudtoner har det laveste.

 

 

Emneord

Mekanisk punktbredning, optisk punktbredning, n-værdi, ΔEab, farvenuancer, International standardiseret produktion, ISO 12647-2

 

>> Læs Punktbredningens indflydelse på farvernes reproduktion (PDF)

 

 

 

Maria Konring Olesen

Fremstilling af teknisk designmanual på baggrund af eksisterende logofarve

 

RESUMÉ

Problemer med konstant farvegengivelse i forbindelse med logofarver er et velkendt problem i den grafiske branche.
I denne artikel tager jeg udgangspunkt i Mediehøjskolens logofarve, og vurderer den nuværende definition samt de heraf afledte konsekvenser, med henblik på at give et bud på en optimeret teknisk designmanual.


Logofarven tager udgangspunkt i Pantone og er defineret ved Hexacode- og CMYK-farvekoder.
Men der er en række usikkerheder ved at have Pantonefarven som udgangspunkt.

 

Definitionen af RGB og CMYK-farvekoderne mangler også supplerende oplysninger, hvilket gør det svært at gengive farven ensartet. En optimeret teknisk designmanual tager udgangspunkt i CIELAB-værdier, og konverteringen til RGB og CMYK sker via icc-profil.

 

Suppleres farvekodeværdierne med konverteringsdetaljerne og toleranceværdier i designmanualen, vil det resultere i mere konstant farvegengivelse på tværs af medierne.

 

 

Emneord

Designmanual, farvedefinition, image/logofarve, farveopfattelse og farvekoder.

 

>> Læs Fremstilling af teknisk designmanual på baggrund af eksisterende logofarve (PDF)

 

 

 

MARKO MATKOVIC

Kacherings påvirkning af en tryksag

 

RESUMÉ

Denne artikel undersøger hvad der sker med en tryksags farver efter, at den er blevet efterbehandlet – i dette tilfælde mat-kacheret.

 

Det viser sig, at farverne afviger fra originalen i en sådan grad, at det ikke vil give mening at lave et aftalegrundlag med et trykkeri udfra trykket som original. Derudover undersøger den om hvorvidt det er muligt at opstille en teori der forudser hvordan kacheringen påvirker farverne, og hvordan man i sidste ende bør trykke for at ende med det ønskede resultat efter en kachering.

 

Denne teori sandsynliggøres ved at opstille en funktion der tilnærmelsesvis imiterer kacheringsfolien, men resultatet er blot et forstudie til videre optimering af den opstillede funktion.

 

 

Emneord

Kachering, ISO 12647-2, Spektralmåling, Reflektans, Transmitans, CieLab, XYZ, Subtraktiv- og additiv farveblanding, polarisationsfilter.

 

>> Læs Kacherings påvirkning af en tryksag (PDF)

 

 

 

Mikael Kian Hansen

En analyse af Windows Color System
- Microsoft Windows Color System holdt op imod ICC profilering

 

RESUMÉ

Denne artikel præsenterer Windows Color System ved at holde det op imod farvestyring med ICC profilering. Dette gøres ved at præsentere WCS’s fordele, præsentere CIECAM02 og kort holde det op imod CIELAB og præsentere ’Color Infrastructure & Translation Engine’ overfor ICC profiler.

 

Til sidst beskrives nogle generelle ulemper ved WCS. Konklusionen er en anbefaling om ikke at bruge WCS i den grafiske branche, da det har for mange problemer og usikkerheder i sin nuværende version.

 

 

Emneord

Microsoft, Vista, Windows color system, WCS, CIECAM02, CIELAB, CMM, ICC.

 

>> Læs En analyse af Windows Color System (PDF)

 

 

Opdateret 14-01-2009

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

RELATERET

 

DE STUDERENDES PRODUKTIONER

Her kan du løbende se eksempler på opgaver og projekter som de studerende på Mediehøjskolen laver.

 

Da produktionerne følger studieåret, vil der komme mange nye på siden omkring januar og efter eksaminerne før sommerferien.